Huset ved Bratbjergsøerne: En Oase i Tranum Plantage

Huset ved Bratbjergsøerne har modtaget et LAG-tilskud på 75.000 kroner til forbedring af husets udendørsbelægning. Dette charmerende hus ligger i den skønne Tranum Plantage, også kendt som Aktieplantagen, som strækker sig over 213 hektar.

Ideen til at opføre Huset ved Bratbjergsøerne opstod allerede kort tid efter, at naturparken Bratbjerg Søerne blev åbnet for offentligheden i 2002. Herefter blev huset etableret og stod klar til at blive benyttet fra 2006. Huset er en perle midt i naturen med udsigt til to smukke søer, der er hjemsted for et rigt fugleliv. Det er åbent for alle – private, foreninger, virksomheder og institutioner – og det er gratis at leje for alle brugere, men et bidrag til el og vand modtages gerne.

Aktieplantagen varetager den daglige drift af huset, hvilket sikrer, at det altid er tilgængeligt og i god stand. I huset findes både toiletter og køkken, hvilket skaber gode rammer for samvær, ly for regn og blæst, imens det også skaber mulighed for at afholde begivenheder såsom fødselsdage og højtideligheder.

En plantage, der emmer af historie

Området er også historisk betydningsfuldt med en mindesten for Bratbjergmanden, Chr. Jensen Mann, der fulgte sin slægts spor som hele egnens naturlæge, og som var kendt og respekteret ud over det ganske land. Desuden er der også en mindesten for Gunnar Nielsen, der har spillet en stor rolle i Aktieplantagens bevarelse. Denne blanding af naturlig skønhed og historisk arv gør Huset ved Bratbjergsøerne til et helt unikt sted.

Udover muligheden for at opleve historien omkring Huset ved Bratbjergsøerne, har byens sognegruppen anlagt en sti, som flittigt benyttes til gåture. Desuden er huset linket til Tranum Klitplantage, som også bidrager til naturskønne oplevelser for dem, som nyder at tage på vandreture.

Det tildelte LAG-tilskud vil forbedre både tilgængeligheden og de æstetiske omgivelser ved huset, hvilket vil styrke dets betydning som et centralt samlingspunkt i Aktieplantagen. Tilskuddet har derfor haft stor betydning for plantagen, selvom ansøgningsprocessen kan være udfordrende:

”Jeg har undervejs i processen fået meget fin support fra Peter. Selve ansøgningsprocessen er lidt uoverskuelig, men da vores projekt var relativt simpelt med kun en enkelt entreprenør, synes jeg ikke, det for alvor har givet anledning til problemer. Det har været lidt nervepirrende, at den endelige godkendelse i ministeriet har trukket så langt ud, som den har. At vi har modtaget støtte til at finansiere hele projektet har været en stor hjælp for plantagen. Vi har ikke store indtægter og overskud af vores drift, og dem vi har, vi vil meget gerne bruge på udvikling af selve skoven” fortæller projekttager, Kristian Torp Nielsen

LAG-tilskuddet bidrager derfor også med, at Aktieplantagens økonomi går op i en højere enhed, hvor der både har været mulighed for ny belægning på baggrund af tilskuddet, imens der fortsat er økonomi til at udvikle på skoven gennem indtægterne fra driften.

Deadline for ansøgning til LAG-projekter

00
Months
00
Days
00
Hours
00
Minutes
00
Seconds
Scroll to Top