Grafik Til Opslagstavle LAG Jammerbugt Vesthimmerland

Årets første indstillingsmøde og positiv indstilling til 7 projekter

Bestyrelsen for LAG-Jammerbugt-Vesthimmerland har afholdt årets 1. indstillingsmøde tirsdag den 23. april med opstart kl. 16 og afslutning med spisning. Mødet fandt sted ved Messecenter Vesthimmerland.

Der var 1.650.672 Kr. til rådighed til dagens møde som vedrører 2024 puljen. Der var samlet søgt for 4.785.954 Kr. til denne runde med en samlet projektsum på 16.646.626 Kr. Den samlede ansøgte sum oversteg således det beløb, der var til rådighed. Projekter med positiv indstilling:

Gl. Brovst beboerlaug – Kultur og madpakkehus

Kultur- og madpakkehuset vil blive det centrale samlingspunkt på aktivitetspladsen i Gl. Brovst, hvor der vil være mulighed for at dyrke et væld af aktiviteter. Lokale dagplejere og børnehaver vil få adgang til et sted, hvor de kan facilitere udendørs aktiviteter for børnene. De kan benytte huset til at spise deres medbragte mad samtidig med, at de har adgang til faciliteter til at skifte ble, benytte et toilet, søge ly i tilfælde af regn, og meget mere. Gl. Brovst Beboerlaug vil få en plads, som de i højere grad kan anvende til forskellige arrangementer såsom fodboldturneringer, petanquearrangementer, fysiske aktiviteter i forbindelse med sommerkomsammen, bagagerumsmarkeder, osv. Områdets børn og unge få et samlingspunkt, hvor de kan mødes i forbindelse med leg på pladsen. Petanquespillerne have mulighed for at benytte huset til at nyde medbragt kaffe og kage.

Bestyrelsen besluttede at støtte projektet med en delvis indstilling på 250.000 Kr.

FDF Vester Hornum – Renovering af FDF-hus

FDF-huset står over for en større nødvendig renovering. Huset består af to bygninger fra 1963 og 1986. Taget på bygningen fra 1963 er utæt, de 7 tagvinduer er udtjente, isoleringen er mangelfuld, der er sætninger i tagkonstruktionen og der er råd-/skimmelskader på de indvendige vægge. Det regner samtidig ind flere steder. Renoveringen omfatter en totalrenovering af førstesalen med bl.a. udskiftning af tag, vinduer, indvendige vægge, isolering og elinstallationer.

Der blev plads til at indstille 150.000 Kr. til projektet.

Skovsgaard Gl. Station – nyt tag

Skovsgaard Gl. Station er opført i 1897 og fremstår arkitektonisk i store træk uændret, men fremstår derfor også slidt og bærer præg at et stort behov for en renovering, især i forhold til husets klimaskærm for at kunne fungere som ramme for de planlagte aktiviteter i foreningen og for de øvrige brugere af huset. FFJ banen blev nedlagt 1. april 1969. Siden har den nedlagte station været brugt til forskellige formål, senest som privatbolig. Foreningen er allerede i gang med en indvendig renovering. Det er foreningens ønske, at renoveringen af den gamle station ikke må ændre på huset arkitektur og udsende. Formålet med dette projekt er at udskifte det eksisterende og nedslidte tegltag med et nyt tegltag, nedløb, skotrender, tagrender mv. relateret til udskiftning af et tag.

Foreningen Den Gl. Station i Skovsgaard blev stiftet i 2023 medhenblik på at købe den gamle station i Skovsgaard, renovere stationen og indrette den renoverede station med følgende funktioner: 1. Modeljernbaneklub på første sal. Foreningen arbejder med via modelbanen at fortælle om FFJ historie og forløb gennem landskabet – der bliver offentligt åbningstid for gæster, turiser mv. 2. Den gamle ventesal indrettes som egnssamling med effekter som fortæller om FFJ banens historie – der bliver offentligt åbningstid for gæster, turister mv. 3. De øvrige lokaler indrettes således, at de kan bruges til foredrag, generalforsamlinger, bestyrelsesmøder osv. af alle foreninger i lokalområdet.

Bestyrelsen afsatte 150.000 Kr. til renovering af nyt tag og opfordrer ansøger til at søge i andre puljer, hvor der skulle være gode muligheder.

Munkholm hundecenter – Verdens største hundecenter skyder op i Vesthimmerland.                                   

Projekttager har for nylig købt Kongshøjgaard, som er en tidligere produktionsskole. Ejendommen har stået tom i adskillige år, og derfor ser hun nu frem til at kunne give ejendommen nyt liv, som Danmarks største hundecenter. Målet er Danmarks største Hundecenter, med de bedste faciliteter. Munkholm hundecenter er de førende i deres branche, og har kunder fra hele Danmark og udlandet, som kommer til demfor træning, kurser, konkurrencer, pension mm. De trækker altid de nyeste tiltag til Danmark, for at være sikre på, at de kan tilbyde deres kunder den sidste nye viden, hvad enten det gælder genoptræning, træning eller udstyr.

Der findes hverken indendørs træningsfaciliteter, hundesvømmehal eller lignende ting i Vesthimmerlands kommune. Derfor kører kunderne og andre hundeejere pt. til fx. Frederikshavn, Give og Silkeborg flere gange ugentligt, for at finde disse faciliteter. Munkholm hundecenterønsker i stedet at trække dem til Vesthimmerlands kommune, og lave et samlingspunkt der. Derfor søger projekttager nu tilskud til etablering indendørs baner med kunstgræs og gummigulv, opbyggelse af hundesvømmehal, samt energiforbedrende tiltag.

Et spændende projekt i et stort nyt marked. Bestyrelsen valgte at imødekomme ansøgningen med 300.000 Kr.

Brovst rideklub – ny multiridebane

Brovst Rideklub ønsker at etablere en ny, større udendørs ridebane, som erstatning for en række mindre ridebaner. Klubbens nuværende udendørs ridebaner er nedslidte, utidssvarende og dyre og tidskrævende i vedligehold. Klubben ønsker at anlægge en multibane, der kan bruges til mange forskellige typer hestesport. Fx dressur, spring, pony games og forhindringsbane. Banen måler 50 x 110 meter og der etableres hegn omkring banen.

Brovst Rideklub har 93 medlemmer. Fra helt små børn fra 3 år til 50+. Brovst Rideklub prioriterer social integration højt. Vi har mange medlemmer fra lokale bofællesskaber og opholdssteder. I Brovst Rideklub arbejder vi aktivt for at skabe plads til forskellighed. Det gør vi blandt andet ved at tilbyde ekstra hjælp til opsadling, selve ridningen og den generelle omgang med hestene og klubbens øvrige medlemmer. Vores medlemmer tilbyder ofte transport til og fra rideklubben, hvis man ikke selv har mulighed for transport til undervisning eller stævne. I rideklubben har vi dog en stor udfordring. En udfordring, der hindrer klubbens fortsatte udvikling og økonomiske bæredygtighed. Klubbens udendørs ridebaner er alle fra før 1990. Specielt vores springbane trænger til en større renovering, hvis den fortsat skal være anvendelige til daglig brug og stævner. Vores udendørs græs springbane er fra starten af 1990, og den er ødelagt pga. megen regn og efterfølgende store huller. Banen er derfor farlig for hest og rytter.

Vi ønsker at anlægge en ny udendørs “multibane”, der kan bruges til både spring og dressur. Det giver følgende fordele for de ildsjæle, medlemmer og gæster, der bruger klubbens faciliteter: • Banen giver mulighed for at ride ud en stor del af året. Det skaber bedre hestevelfærd pga. den rene luft i lungerne, fremfor en støvet ridehal. • Den nye bane åbner op for flere stævner og større stævnedeltagelse, da de fleste ryttere ønsker at ride på sandbaner fremfor græs. Dette giver klubben større mulighed for at tjene flere penge til at drive en aktiv og sund forening. Vi vil desuden kunne tiltrække større og andre stævner end tilfældet er i dag, hvor flere ryttere og rideklubber vælger os fra pga. ringe baneforhold.

Bestyrelsen kvitterede for det gode frivillighedsprojekt med positiv indstilling på 200.000 Kr. Idet ansøger formodes at have gode støttemuligheder til medfinansieringen prioriterer bestyrelsen at hjælpe andre projekter også – derfor reduceret bevilling.

Aars FDF – naturrum Cimbrerhøjen.

Naturrum Cimbrerhøjen er byens nye bæredygtige fælleshus bygget i naturmaterialer og med fokus på energioptimering – her er inspirerende, rummeligt og rart at være og huset byder indenfor (og udenfor) med mange funktioner og muligheder. Her vedligeholdes kernen i FDF, som er fællesskabet og relationer på tværs af generationer, og som skaber venskaber for livet. Derfor ønsker vi også at åbne vores hjerterum og naturrum op for mange andre brugere end FDFs medlemmer.

Vi vil forene udelivet med vandrere på Hærvejen, lokal historie og kulturarv, andre foreninger i og omkring Aars og samtidigt være det foretrukne samlingssted i området. Naturrum Cimbrerhøjen er en inviterende, åben base og et naturligt møde- og pausested for vandrere på Hærvejen. Vi ønsker at opgradere Naturrum Cimbrerhøjen med følgende vigtige elementer. for at kunne opfylde ønsket om at nå ud til den brede befolkning: låse- og bookingsystem,

overnatning på 25 kvm, toilet o􀀁 bad, udekøkken og et overdækket mødested. Visionen er, at her skal altid summe af liv med besøgende pa tværs af interesser, her bringer vi mennesker tættere på hinanden og

naturen – her er der plads til alle!

FDF Aars’ nuværende hus blev bygget tilbage i 1984 af frivillige kræfter. Udløbsdatoen er ved at være overskredet. Vi ønsker et hus, der kan bruges i så mange timer som muligt og at invitere mange andre brugere ind i vores fællesskab. Vi forestiller os, at Naturrum Cimbrerhøjen skal være byens nye fælleshus og dets omkringliggende faciliteter skal bruges året rundt af både turister og lokale, unge som gamle, både indendørs og udendørs og såvel af den tilfældigt forbipasserende som den hyppige gæst. Vi ved, at Aars by mangler lokaler til de mange foreninger og initiativer, der er til fællesskabet – f.eks. må Aktivitetshuset i Bymidten desværre afvise mange interesserede brugere på deres hold, da de ikke har pladsen til at afholde disse. En oplagt mulighed ville være at åbne dørene til Naturrum Cimbrerhøjen og give dem mulighed for også at udvide holdene med gåture på hærvejsruten, udendørs madlavning osv. Vi har indhentet flere hensigtserklæringer fra foreninger, skoler, børnehaver og efterskoler i og omkring Aars som ønsker at benytte sig af Naturrum Cimbrehøjen, når dette står klar, så vi har bred opbakning til dette projekt. Vi glæder os meget til at se den synergi, der kan være i mødet på tværs af alder og interesser.

Bestyrelsen indstiller til ministeriet, at dette flotte projekt støttes med 400.000 Kr. På grund af den store søgning denne runde var der desværre ikke midler til at imødekomme ansøgningen fuldt ud, men vi håber de 400.000 Kr. kan åbne op for andre fondsmuligheder.

4.11:              Foreningen Han Herred Havbåde – Tilbygning af bådværft

Han Herred Havbåde blev dannet i 2007. Der blev fra starten knyttet en bådebygger og en etnolog til projektet. Der blev nybygget to ældre både i det gamle redningshus, inden det nye værft blev taget i brug i 2010. Her er det nybygget renoveret 4 ældre kystbåde, bygget to havpramme og en klitmøllerjolle. Desuden er bygget to ny kystbåde til fiskeri fra Thorupstrand, og bådebyggerne har renoveret en lang række andre bade. På værftet er der uddannet 4 lærlinge og to er på vej.

Tilbygningen til værftet skal huse det lager af træ, der løbende skal bruges til de både, der renoveres/nybygges. Udbygningen kan desuden danne ramme om et kommende samarbejde med skoler, ungdomsskole, gymnasier mv. Værftet har som nævnt igennem årene haft en række forskellige opgaver med at renovere og nybygge kystbåde. Foruden en båd, værktøj og maskiner skal værftet også rumme det træ, der anvendes i bådene. Mange andre steder har værfterne et udendørs trælager evt. med et halvtag, men placeringen på den åbne strand gør dette umuligt. Hvis plankerne fyldes med sand, ødelægger det maskinerne. Derfor er det nødvendigt at have

trælageret i Slettestrand indendørs.

De begrænsede pladsmæssige forhold i den eksisterende bygning giver en del udfordringer, idet arbejdsprocesserne vanskeliggøres. Træet ankommer som hele stammer opskåret i planker. Ofte kan bådebyggerne ikke bare tage ovenfra, men må “bladre” igennem stammen for at finde det rette stykke træ – og når pladsen er trang, er dette næsten umuligt samtidig med, at det tager lang tid. Igennem et stykke tid har havbådeforeningen arbejdet med at starte et samarbejde med egnens unge, der her kan præsenteres dels for deres egns kulturhistorie, men i høj grad også for, hvordan man kan kombinere den mere teoretiske undervisning med det mere praktiske. Det vil der også være plads til i udbygningen.

Selvom projektet er støttet af fiskerilag, besluttede man at imødekomme ansøgningen delvist med 200.000 Kr. idet man fandt projektet vigtigt for fortsat opretholdelse af erhvervet.  Der var desværre ikke midler til at imødekomme projektet fuldt ud, men ansøger skønnes at have gode muligheder for at finde midler i andre fonde.

Deadline for ansøgning til LAG-projekter

00
Months
00
Days
00
Hours
00
Minutes
00
Seconds
Scroll to Top