Grafik Til Opslagstavle LAG Jammerbugt Vesthimmerland

Bestyrelsesmøde hos Det nordiske brænderi

Bestyrelsen for LAG-Jammerbugt-Vesthimmerland har afholdt årets første indstillingsmøde hos Det nordiske brænderi. Mødet startede med en kort rundvisning og en orientering om LAG projektet.

På dagsordenen var der blandt andet 14 projekter, og med 3.038.112 kr. til rådighed fik flere projekter positiv indstilling. Disse projekter var:

  • Forprojekt til Ellipsen, som er en 40 meter høj gangbro placeret på Dyrskuepladsen i Fjerritslev. Med Ellipsen vil projekttagerne skabe et nordjysk fyrtårn inden for signaturoplevelser. Tilskud 150.000 kr.
  • ASP Produktudvikling til indkøb af nyt maskinelt fremstillingsudstyr – pladesaks, kantbukker og arbejdslokationer, som et led i en ombygning af vores smede- og udviklings- værksted. Tilskud 200.000 kr.
  • Dahlluther – Mikrobageri, hvor de ønsker at lave et optimalt mikrobageri til bagning af bagværk primært med surdej. Tilskud 191.184 kr.
  • Multifunktionelt univers til småbørn på landet, hvor de ønsker at udvikle og etablere et multifunktionelt tilbud til 0-6-årige, der både kan bruges til vuggestue i dagtimerne og i ydertimerne til netværksdannelse for småbørnsfamilier. Tilskud 746.928 kr.
  • Stålhaven til en investering i en laserskærer til at skabe markant vækst og yderligere arbejdspladser. Tilskud 300.000 kr.
  • Renovering af Huset ved Bratbjergsøerne så det forsat kan benyttes af de mange besøgende. Tilskud 75.000 kr.
  • Løgstør Golfklub bidrag til Grøn omstilling ved etablering af solcelleanlæg i forbindelse med udskiftning af tag. Tilskud 100.000 kr.
  • Etablering af solnedgangsplads, Boardwalk og sikring af sømærke ved Blokhus strand. Tilskud 700.000 kr.
  • Nyt Fælleshus i den gamle smedje i Gatten, som skal benyttes til foreningens fester samt vandrere på Himmerlandsstien. Tilskud 375.000 kr.
  • Lykatec ApS til enekspansionsmaskine, som vil skabe mere vækst og bidrage til grøn omstilling, så de selv kan håndtere store rør i stedet for at bestille dem fra Polen. Tilskud 200.000 kr.  

Deadline for ansøgning til LAG-projekter

00
Months
00
Days
00
Hours
00
Minutes
00
Seconds
Scroll to Top