Hougaarden – en historisk og bevaringsværdig ejendom

I Vesterbølle ligger Hougaarden, som Dronning Margrethe den 1. har ejet. Ejendommen er bevaringsværdig, og benyttes som museum til gavn for de historieinteresserede. Dog er ejendommens gamle alder begyndt at vise sig, og derfor er foreningen Levende Landsbykultur begyndt at sætte den i stand.

Til denne istandsættelse har foreningen fået et LAG-tilskud på 369.000 kr., og de er derfor i fuld gang med udskiftning af tag, vinduer og døre samt etablering af el-installation og varmeanlæg i form af luft/luft varmepumper.

Levende Landsbykultur har store ambitioner for Vesterbølle. Med en snart istandsat museumsgård, er der ikke lang tid til, at de kan gå i gang med at indrette den, så de igen kan åbne dørene for besøgende. Udover gården, har foreningen også en fiktiv købmandsbutik i byen, hvor man kan opleve varer fra 1930-1940erne. I samme bygning har foreningen lavet en vævestue og en legetøjsafdeling. Byen byder derfor på massere af historie, som Levende Landsbykultur kæmper for at holde i live.

Oplevelsesrige arrangementer tiltrækker folk til byen

For at tiltrække folk til byen holder foreningen spændende og oplevelsesrige arrangementer. Hver sommer holder de blandt andet levende landsby, hvor hele byen bliver lukket, så der kun kan køre hestevogne rundt. Her har de omkring 700 besøgende, som kan opleve byen på gammeldags vis med gamle høstemetoder og alle de gamle håndværk.

Udover levende landsby holder de også julemarked på gården den 11. november kl. 10-16, hvor de tænder op i brændekomfuret og skaber ægte julehygge, som det ville have foregået i gamle dage.

Alt dette havde ifølge Hanne Kudahl ikke været muligt uden tilskud fra LAG:

”Det har betydet alt. Hvis vi ikke havde fået dem, var vi ikke kommet i mål med det. Da vi fik første LAG-tilskud til købmandsbutikken, var det startskuddet, og foruden endnu et LAG-tilskud til istandsættelse af gården kunne alle de her projekter ikke lade sig gøre. Det er takket være LAG” fortæller Hanne.  

Det er derfor tydeligt at mærke på Hanne, at hun er taknemmelig for støtten, og at hun har stor gejst for at bevare den historiske landsby og de unikke oplevelser, som byen byder på.

Deadline for ansøgning til LAG-projekter

00
Months
00
Days
00
Hours
00
Minutes
00
Seconds
Scroll to Top