Nyt køkken skaber liv i Aggersund

Aktivitetshuset i Aggersund danner ramme om en masse aktiviteter, som skaber liv i den lille by. Et tilskud fra LAG på 250.000 kr. til et nyt køkken har gjort det muligt for byen at skabe endnu mere aktivitet.

Med en udvidelse og renovering af det gamle køkken i aktivitetshuset kan Aggersund nu tiltrække flere udefrakommende udlejninger. Med plads til 150 mennesker i den store sal i aktivitetshuset og en indbydende legeplads til børnene, er der rig mulighed for at danne rammen om en god fest. Imens har det også skabt endnu flere muligheder for at lave aktiviteter for byens beboere.

”Efter renoveringen af køkkenet har aktivitetshuset være fuldt booket til fester, og det er både populært til bryllupper, familiefester og helt almindelige fejringer som fødselsdage. Det har virkelig gjort en forskel for os i byen, at LAG kunne hjælpe med et tilskud” fortæller Inger Lise Jensen, som har stået for ansøgningsprocessen.

Stor ros fra udefrakommende

Aggersund Idrætsforening oplever stor begejstring fra folk udefra, som lejer aktivitetshuset. Det er særligt populært at tage en kok med, fordi køkkenet nu egner sig til det, da det er opbygget som et restaurationskøkken. Her er Aggersund idrætsforening også blevet mødt af stor begejstring fra de kokke, som har lavet mad i det nye køkken.

Prisen for at leje aktivitetshuset i et døgn hører foreningen heller ikke nogle negative kommentarer omkring, da man for blot 3000 kr. kan leje det med alt inklusiv – selv endda slutrengøring er med i denne gode pris. Derfor viser prisen også tydeligt, at aktivitetshuset ikke er der for at skabe en økonomisk gevinst, men fordi sammenhold er alfa omega for byen.

Man er derfor heller ikke i tvivl om, at renoveringen af køkkenet i aktivitetshuset har skabt stor glæde for byen, som nu oplever større aktivitet. Forandringen bliver af samme grund også et billede på, hvor vigtige ildsjæle er for en lille by som Aggersund.

Deadline for ansøgning til LAG-projekter

00
Months
00
Days
00
Hours
00
Minutes
00
Seconds
Scroll to Top